Notat fra møde i Assens om Fremtidens boformer

Socialudvalgsformanden i Assens kommune bød velkommen og påpegede nogle ting som socialudvalget og kommunens ældre råd var enige om at kunne se i deres krystalkugle.

Disse antagelser og teorier gjorde at de indbød bredt til dette møde som skulle belyse om deres tanker og teorier også havde bund i den statistiske virkelighed.

Overordnet set skal vi passe på at den 3. alder ikke flytter fra kommunen fordi den ikke i tide har set at myndighederne ikke i tide har indset at der skal være boliger til rådighed for dem som frivilligt eller under en vis form for pres gerne vil flytte fra deres forholdsvis store parcelhuse/landsbrug og til noget mindre og mere overskueligt i det bynære samfund.

Man vil helst ikke at folk flytter den kommune de bor i nu, og der hvor de har deres netværk.

Indlæg fra Domea Mette Mogensen

Også Assens forventer at civilsamfundet, altså os alle sammen vil blive inddraget MEGET mere i arbejdet med at få passet de ældre i vores samfund

Der bliver også overvejet at man skal muliggøre at lokale forhold gør det muligt at lave lokale aktiviteter, dvs udvikle vores småbyer til noget som man vil være glad ved at bo i.

Man ved at vi alle sammen lægger mere og mere handel andre steder end i vores nærområde, der for må man imødese et ændret handelsmønster.

Det betyder at vi som samfund er med til at undergrave vores handelsliv og lægge byer øde for handelsmuligheder, det er noget som vi skal finde ud af at løse i fælles skab

I vores fælles fremtid skal der være plads til fællesskaber, men også plads til privatliv, det skal indtænkes i byplanlægningen.

Eksempelvis vil det være i orden at man i små fællesskaber kan se hinanden når man forlader sin matrikel, men der skal på matriklen skabes plads til privatliv uden at naboer kan se hvad du laver, det betyder her noget hvordan husene/lejlighederne er placeret i forhold til hinanden.

Se nedenstående

Ensomhed kan være dræbende, derfor er det vigtigt at have bo områder hvor muligheden for menneskelig tilfældig menneskelig kontakt er til stede.

Et tænkt eksempel: hvor er det legalt at mødes, et sted kunne være den lokale lille butik, hvor der kunne indrettes muligheder for at sætte sig og købe en kop kaffe eller lignende, det kunne være et møntvaskeri hvor der er givet de samme muligheder.

De fysiske rammer man skaber i de kommende bolig områder skal indrettes så de giver livskavlitet og nærvær, men også så man kan søge sin eget selskab når man har behov for dette.

Rammerne for civilsamfundets inddragen i at hjælpe hinanden skal gøres sådan at man ikke tvinges til at skulle gøre ting som ikke falder naturligt ind i den måde vi agerer over for hinanden, i de bebyggelser hvor man kender hinanden er man tilbøjelig til at hjælpe med daglige gøremål, f.eks. handle, klippe græsplænen og andre ufarlige ting, men de fleste sætter grænsen når det drejer sig om personlig pleje.

Hvor tilfreds er du med naboskabet. Assens kommune scorer meget højt har den 4. højeste tilfredshed hvorimod nordfyns kommune er at finde blandt de 10 dårligste, se plance,

Måske skulle myndighederne og andre besluttere overveje hvorfor der er så stor en forskel, og vi skal alle være med til at få vores kommune til at rangere noget højere.

Undersøgelser viser at de fleste ældre gerne vil bosætte sig i områder hvor der er adgang til indkøb og andre offentlige ydelser, eller at der skal være muligheder for at kunne transportere sig selv, også når man ikke selv har mulighed for at køre i egen bil.

Man kunne overveje at lave nogle transportmuligheder som ikke er afhængig af de regionale ruter, f.eks. kan man tænke sig at kommunerne stiller minibusser og  eller andre transportmuligheder til rådighed, det kunne f.eks. være at personer fra civilsamfundet får en eller anden form for kompensation for at stille sig til rådighed for at transportere folk fra sit nærområde til indkøb eller lægebesøg.

De fleste vil gerne have mulighed for at påvirke egen bolig mht indretning, det kan tænkes ind hvis man bruger eksisterende bebyggelser, f.eks. er der i de fleste mindre byer huse/butikker som står tomme, tænk dem ind i planlægningen at de kommende boformer/steder

Boligerne skal være nemme at bo i, dvs i et plan eller med elevator.

Der er en stor mental barriere i at flytte fra sit store dejlige hus/ejendom til noget mindre og det er en hæmsko der virkelig bremser for udviklingen, undersøgelser viser at det tit og ofte er manden i huset der ikke er til at overtale til at skulle opgive sin dejlige have/store værksted/man cave.   

        

Når man indretter nye bo områder skal man indtænke det DNA der er i samfundet, det er mange gange netop på grund af den sjæl der er i nærområdet at folk bosætter sig netop der.

Bofællesskaber skal, når de skabes have en agenda, det vil sige man skal ville noget bestemt med netop dette område, der kan f.eks være en golfbane i nærheden og hvis man indrette bo området med henblik på dette kan det være medvirkende til at få bosættere til at kikke på netop dette område, og et gammelt mundheld siger at man som beboer er mere tilbøjelig til at være åben og hjælpsom når naboen er en man deler interesse med.

Derefter en spændende workshop lavet af Syddansk sundhedsinnovation, den var lavet ud fra 3 tænkte situationer om hvad forskere ser for sig.

Skal vi have fællesskab fra vugge til grav

Det sidste kapitel, hvordan

Intelligent aldringscenter 

Det er meget svært at beskrive hvordan de debatter udspiller sig, men det er noget jeg vil anbefale at man her i kommunen overvejer at gøre brug af, det var en rigtig spændende time.

Odense kommune har lavet en lejlighed hvor man kan se de forskellige tekniske hjælpemidler i deres rette element

Curt Liliengren, fra Boligøkonomisk  Videncenter, som nogle af os har hørt andre steder.

Han sætter tingene i perspektiv og kan drage sammenligninger ud fra en enormt stor database, hvor der står ALT om ALLE

Han siger at stort set hele landet på nær København er netto indvandringen til kommenerne i minus

At der i Bogense og Otterup er et meget højt aldersgennemsnit og det er der kun den naturlige udrensning som kan løse

Byer kan transformeres over tid til boformer som vi vil have i dagens Danmark.

Nordfyn har 70,8 % bebyggelse af parcelhuslignende bebygelse og da LANGT  fleste parcelhuse er bygget i 1960 til 1990 ligger der store muligheder for ombygninger af store huse som kan opdeles i flere lejligheder, det kan ifølge ham gøres fordi langt de fleste parcelhuse er bygget uden bærende vægge inde i huset, så det er ikke bekosteligt at ændre dem det er kun et spørgsmål om at flytte vægge.

Alt i alt en rigtig god oplevelse

Jørgen